Bindevævsmassage er en specifik metode til at udrense, afspænde og løsne op for spændinger. Udover at arbejde i dybden, er det en massageform som arbejder med bindevævet, nervesystemet, muskler, led og organer.
Bindevævsmassage er en behandling, som går i dybden med at udrense ophobede affaldsstoffer fra cellerne i vævet, uanset om det er muskelvæv, bindevæv, organer eller led. Bindevævsmassage med sugekopper påvirker blod og lymfesystemet positivt. Under massagen løsnes bindevævet, så blod og lymfe kan komme til og fra cellerne, så disse iltes og affaldsstoffer transporteres bort.
Jeg bruger manuelle massageteknikker og sugekopper for at øge blodgennemstrømningen i bindevævet og udrense kroppen for ophobede affaldsstoffer og væske. Alle vores muskler, sener, ledbånd og organer er omgivet af bindevæv. Så når man har spændinger i musklerne, er bindevævet også anspændt. Man kan ved denne metode komme dybere, og generelt løsne kroppen bedre.